Taekwondo og børn

Børneholdet i Randers hedder:

Randers Taekwondo Klub Dragon Kids

Træningen tilpasses børnenes alder og udviklingstrin. Leg er derfor en naturlig del af opvarmningen på børneholdene.

Børneholdet anno 2016

Monbælter
Her ses de forskellige bælter i "MON-systemet".

Til bælterne hører et specielt pensum, kun for børn.
MON-bælte holdene består af børn i alderen fra ca. 6-10 år.
Forskellen på et MON-bælte hold og et KUP-bælte hold(voksen hold) er at indlæringen af MON-bælterne primært sker ved leg i undervisningen, og at der er graduering for hver 3 måned i stedet for hver 6 måned som det er ved KUP-bælte holdene. 
Randers Taekwondo klub har taget MON-bælte systemet til sig, for at holde gejst og interesse for sporten i fokus, eftersom det for børn kan være svært at holde gejsten over længere tid, hvis der er for lang tid mellem gradueringerne. Børnene vil opleve fremgang og et klap på skulderen, hver gang barnet går til graduering og består. Og derved føle flere succeser.

MON-bælte systemet er opbygget ligesom de almindelige KUP-grader, som vi kender det fra voksen holdet, men uafhængigt fra disse. Forskellen er at der ved MON-bælterne er en gennemgående linje midt på bæltet med bæltefarven som eleven har opnået. For at opnå det næste MON-bælte skal barnet til graduering, også kaldet bælteprøve. Børnene træner enkelte teknikker og når de behersker disse kan en bælteprøve opnås. 
Beherskelse af teknikkerne bliver oftest bedømt kollektivt, hvilket vil sige at alle kommer op til graduering / bælteprøve når alle er klar til det.
Bælteprøverne ligger på intervaller på ca. 3 måneder og bliver ikke registreret i taekwondopasset. Når barnet har opnået det sorte MON-bælte og har nået den rette alder, kan barnet flyttes til et almindeligt KUP-bælte hold, hvortil barnet kan ”bytte” sit MON-bælte med et almindeligt bælte svarende til ca. 9. KUP (gul bælte), under den forudsætning at barnet kan den nødvendige del af pensummet. Flytning af børn fra et MON-bælte hold til et almindeligt KUP-bælte hold kan også ske inden erhvervelsen af det sorte MON-bælte. Dette sker ved trænerens vurdering, hvis barnet er fyldt 10 år og modent nok.